Sådan foregår clairvoyance

Sådan foregår en clairvoyance session

En session varer typisk 60–90 minutter afhængig af sessionstype. Den kan foregå hos mig på Teglholmen i København SV eller online.

Under en clairvoyance session har du mulighed for at stille spørgsmål til specifikke problemstillinger eller temaer i dit liv, hvis du har lyst. Det er ikke et krav. Der vil komme beskeder til dig uanset, men har du noget særligt, du gerne vil spørge ind til, er der selvfølgelig plads til det.

Du behøver ikke forberede noget på forhånd. Fra det øjeblik du bestiller tid, ved dine guider, at du kommer, og de er klar til at sende de beskeder, der er til dig, når jeg tuner ind under sessionen.

Det hænder også, at kendte afdøde dukker op med beskeder i løbet af en session. Jeg kan ikke garantere, at bestemte afdøde vil komme igennem.

De beskeder, der kommer, er dem dine guider ved, du har brug for lige nu – der hvor du står i dit liv – for at støtte din udvikling og hjælpe dig videre på din vej. Universet og dine guider ved præcis, hvad du har brug for – og i hvilken rækkefølge.

Du er meget velkommen til at optage sessionen på din telefon, så du kan lytte til den igen senere. Mange oplever, at der kommer meget information undervejs, og det kan være svært at huske det hele bagefter. Ofte vil der også være ting, der først giver mening senere, når du vender tilbage til optagelsen og reflekterer over det, der blev sagt.